HWJ Dressage
v. Exam. berider Helga Wichmann Johannesson
Velkommen hos HWJ Dressage
HWJ Dressage er drevet af exam. Berider Helga Wichmann Jóhannesson med fast base i Greve hos “Nelius_heste_i_fokus”.
Her er fokus på hestens trivsel og uddannelse i sammenspil med rytterens udvikling og forståelse.

Jeg tilbyder
Dressurundervisning, kurser og træning af heste
Jeg tilbyder ugenligt undervisning i områderne omkring
Greve, Karlslunde, Vallensbæk, Roskilde og Hedehusende på Sjælland.
Jævnligt kører jeg til østjylland og underviser fast på Djursland og ved Randers. Herudover tilbydes weekend- og dagskurser i hele landet.
Jeg tilbyder
Heste i træning
Jeg tager heste i træning i både korte og længere perioder med henblik på salg, kommission, træning, videreuddannelse og/eller deltagelse ved stævner, championater mv.


Jeg tilbyder
Heste til salg
Jeg har jævnligt heste til salg – enten egne heste, for avlere eller kunder og elever. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er på udkig efter din nye bedste ven – måske ved jeg lige hvor den bor.
Udtalelser fra ryttere og hesteejere

Camilla – Hesteejer
“Har haft min store 7 års vallak i tilridning hos Helga Wichmann Jóhannesson. Til trods for at hun fik en meget rå og uhåndteret hest ind, gik det hele efter planen. Efter blot 2 måneders træning var han styrbar i alle gangarter og klar til at komme hjem og fortsætte sin karriere som ridehest.
Kan varmt anbefale Helga Wichmann Jóhannesson, hun er yderst tålmodig og gør et super godt stykke arbejde.
TUSIND tak for din tålmodighed og vilje til at tage min hest i tilridning.”
(Skrevet på Facebook)

Mia – Hesteejer
“De største anbefalinger herfra!
Efter nogle måneder i Helgas varetægt, har jeg nu en fantastisk ridelig hest, som har fundet glæden ved at være ridehest frem igen og som nu har den største ja-hat på, endda når jeg selv er i sadlen. Jeg har nærmest ikke ord for hvad Helga har formået og jeg er evigt taknemmelig for at hun var klar på opgaven, selvom det virkede håbløst til at starte med.
Fascinerende at være med på sidelinjen og se hvordan Helga har en helt utrolig føling med hesten hun sidder på, man skulle næsten tro at hun kan læse deres tanker, og omvendt. Opsummeret: Helga kan altså noget som andre ikke kan”
(Skrevet på Facebook)

Sheila – Rytter
“Jeg kan varmt anbefale Helga som træner og underviser. Hun spotter altid selv de mindste detaljer, som kan være med til at gøre en kæmpe forskel. Hun agerer ikke bare som vejviser på ridebanen, men hjælper med at finde forskellige små øvelser, der i kombination forbedre den øvelse, som måske ikke lige sad i skabet.
Helga er faglig skarp, tålmodig og en dygtig underviser”

Tove – Rytter
“I snart to år har Helga Wichmann Johanneson været daglig leder af rideklubben. I den periode har jeg modtaget dressurundervisning i form af ugentlige enetimer, og Helga har desuden haft min hest i ridning i flere perioder, hvor jeg selv har haft svært ved at nå at ride tilstrækkeligt meget. Begge opgaver har Helga varetaget til min fulde tilfredshed.
I undervisningen har Helga et godt øje for samspillet mellem hest og rytter, hestens og rytterens uddannelsesniveau og dialogen imellem rytteren og hende som underviser. I dialogen omkring udviklingen af hest og rytter er Helga desuden god til at definere delmål, så processen frem imod det endelige mål bliver mere overskuelig, og stemningen undervejs har altid været god og med en vis portion humor, så det har været en fornøjelse at modtage undervisning af hende. Dette har også medført, at ryttere, der ellers kun kom til undervisning en gang imellem nu har valgt at komme en gang om ugen, hvilket også har kunnet mærkes i omsætningen på enetimer i rideklubben.
Det har altid været en god oplevelse at have sin hest i ridning hos Helga. Hver gang kan jeg mærke, at min hest har udviklet sig, og den måde min hest efterfølgende reagerer over for Helga på fortæller mig, at det også har været en god oplevelse for den.
I sit virke som daglig leder har Helga en naturlig autoritet, der giver god gennemslagskraft omkring hendes beslutninger – og da hun samtidig også er en meget behagelig person at omgås, har hun været en medvirkende faktor for bevarelse af den gode stemning i klubben – selv i en tid, hvor klubben oplever økonomiske udfordringer.
Jeg vil savne Helga som daglig leder af klubben og som min faste underviser, og jeg kan kun medgive hende mine allerbedste anbefalinger og ønske hende al mulig held og lykke fremover.”
(Skrevet på Facebook)